Katte

Hos MiniZoo elsker vi alle dyr og selvfølgelig også vores dejlige, spindende, firbenede kattevenner. Derfor tilbyder vi mange produkter, der gør både kattelivet og livet med kat lettere og sjovere. Kattenes legesyge og charmerende væsen gør dem til populære kæledyr, og mange finder det fordelagtigt, at de kan være alene i lidt længere perioder end fx hunde. Den kan altså være både kærlig og selvstændig på samme tid, og dens tilstedeværelse kan skabe ro og hygge i hjemmet. Gå på opdagelse i vores udvalg af tilbehør og legetøj til katte, og husk endelig at spørge, hvis der er noget, vi kan hjælpe dig med.

Foderskåle til katte

Kattebure og transport af katte

Kattefoder & snacks

Kattehalsbånd og katteseler

Kattehjem

Kattelegetøj

Kattetoiletter og kattegrus

Kradsetræer og klatremøbler til kat

Plejemidler til katte

Reservedele til katteprodukter

Katten som kæledyr

Katte har en helt særlig charme, der fanger hjertet hos mange mennesker verden over. De er tamme pattedyr, der kommer i en række forskellige former, farver og størrelser og de kan have kort eller langt hår. De er også kendt for deres smidighed og evne til at hoppe til store højder. De er ofte legesyge og nysgerrige dyr, og de er kendt for deres evne til at fange små byttedyr, såsom mus. Katte kommunikerer med deres ejere og andre katte gennem kropssprog, vokaliseringer og duftmarkering og dens tilbøjelighed til at spinde, når den bliver kælet for, er nærmest terapeutisk for mange. Nogle mennesker tror, at katte har evnen til at bringe held og lykke til deres ejere. At have en kat som kæledyr indebærer et ansvar for at sørge for dens trivsel og velvære. Fra at give den nærende kost til at skabe et trygt miljø med gode hvilesteder og legetøj. På trods af deres uafhængige natur er katte sociale væsner, der trives bedst, når de får opmærksomhed og kærlighed fra deres menneskelige ledsagere. De efterlader ofte et varigt indtryk på dem, der har fornøjelsen af at dele deres hjem med en lille pelsklump med katteøjne.

Legetøj til katte

Katte har brug for kattelegetøj for at blive stimuleret rigtigt. Det ligger i deres instinkt, at de skal jage, fange og ikke mindst lege med deres bytte, og ofte får de ikke den lyst stillet ude i den virkelige verden – især ikke hvis det er en indendørskat, du har. De fleste katte elsker de små legemus, der minder om rigtige mus, og giver du sådan en til dit kæledyr, vil du se, at der er noget om udtrykket: Katten efter musen. Bolde og bamser er også populære, ligesom tunneller, der minder om huler og gange gravet ude i naturen, er meget elsket af vores kære firbenede venner.

Katte og kradsetræer – hvorfor hvæsser katten klør?

Når katten kradser op ad lodrette flader, kaldes det for at hvæsse. Det er en medfødt adfærd, som dels efterlader synlige kradsemærker, hvorved katten afmærker sit territorium (på lige fod med at urinere), dels sørger for, at katten får ordnet kløerne, da dele af klo-kapslen på kløerne på den måde fjernes. Det er en adfærd, der kan være til stor gene for katteejere, hvis katten gør det op ad dørkarme og den lækre, nye sofa, men det er ikke en adfærd, du kan/skal ændre på, da det er helt naturligt og almindeligt. Bliver hvæsseriet dog for slemt, eller vil du helt undgå, at det går ud over sofaen, er et kradsetræ den eneste rigtige løsning. Det stimulerer på bedste vis kattens behov og skåner møblerne. Du kan evt. ’køre’ kattens poter roligt op ad kradsetræet, når det er kommet inden døre, for at vise katten, at her må den gerne kradse, og for at sætte gang i dens behov for at hvæsse.

Kattemad i god kvalitet

”Du bliver, hvad du spiser”, hedder det populært, og gang på gang viser forskningen, at ordsproget holder vand. Og det gælder også for vores firbenede venner, der nøjagtig ligesom os mennesker har brug for mineraler, olier, vitaminer og i det hele taget næringsholdig mad for at få sund pels, stærke knogler, fleksible led og sunde organer – ud over et veltilpas velvære, naturligvis. Med et godt kattefoder kan du se tydelige resultater og få færre besøg hos dyrlægen, så det er bare om at komme i gang. Bestil online i dag, eller kom ned i en af vores butikker og få kyndig vejledning i, hvilket kattefoder der passer netop din kat.

Køb kattegrus online

Det kan være rart at slippe for at bære de tunge ting som kattegrus hjem fra supermarkedet, og derfor giver vi dig en hjælpende hånd. Bestil fra sofaen, og få kattegrus (og alt det andet) leveret direkte til døren. I øvrigt tilbyder vi et superabsorberende kattegrus, som ikke klumper og mindsker lugten – foruden at indkapsle afføringen, så det bliver super nemt at rydde op efter sin kat.

Få del af de spændende nyheder!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag mails omkring gode tilbud og rabatter.

Hund